Sonja Oppenhagen
Sonja Oppenhagen. Foto: Tine Harden

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
125 Kr
Lokalitet
Kulturkøkkenet
Vitavej 61
8300 Odder
Arrangører
Odder Bibliotek, Samarbejdspartnerne i Demensugerne Odder
Alder
For voksne
Køb billet(ter)
For voksne

Mit liv, min linedans - Foredrag med Sonja Oppenhagen

29.09.22
Jeg er født i dur, og der har jeg bevæget mig det meste af mit liv. For mig skinner solen, og glasset er halvt fyldt, men når det er sagt, tiltrækkes jeg af mol. Mol som i de store dramaer – og dem har der været nogle stykker af.

Sådan omtaler Sonja Oppenhagen selv sit livs op- og nedture. I biografien “Mit liv, min linedans” åbner den folkekære skuespillerinde for et liv præget af mange opgør – opgøret med den svigtende far, opgøret med lillepigerollen på scenen og opgøret med barndommen og længslen efter trygheden, indtil hun fandt meningen med livet som skuespiller, mor – og i kærligheden.

”Mit liv, min linedans” er en inspirerende og livsbekræftende fortælling om længslen efter frihed og troen på kunstnerisk integritet. Sonja Oppenhagen har stået på scenen i mere end 60 år og fortæller både anekdoter fra dansk teater og giver et indblik i sine store folkekære roller i blandt andet ”Badehotellet” og ”Matador”.

Sonja Oppenhagen vil også komme omkring demens-forestillingen ”I al stilhed”, som hun har beskæftiget sig med igennem de sidste 3 år. Det har givet hende stor indsigt i sygdommen Demens/Alzheimer. Hun har efter forestillingen ofte haft samtaler med publikum, hvor flere har været enten pårørende eller plejepersonale, og her oplevet, at der er et stort behov for at kunne tale om denne sygdom, som er så tabubelagt. 

Billetter á 125 kr. + gebyr kan købes på www.odderbilletten.dk.

Arrangementet er lavet med samarbejdspartnerne i Demensugerne Odder.

Materialer