Fyrfadslys
Skumringstime

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Alder
For voksne
Køb billet(ter)
For voksne

Skumringstime

13.11.23
Temaet for årets Nordiske Litteraturuge er ”Jul i Norden”. Skuespiller Anders Baggesen læser et uddrag af ”Stargate – en julefortælling” af norske Ingvild H. Rishøi. Desuden vil der være sang og fællessang ved Odderkoret.

Julen nærmer sig i Oslobydelen Tøyen. Vi følger Ronja og storesøsteren Melissa, som håber på en hvid jul - i dobbelt betydning. Da deres far mister sit job på et julemarked, og begynder at hænge ud på værtshuset Stargate, må søstrene tage over. Først er det Melissa, som i hans sted begynder at sælge grantræer, men lidt efter lidt drages Ronja også ind i det som sælger af kranse.

Den prisbelønnede forfatter, Ingvild H. Riishøj, blander moderne hverdagsrealisme med referencer til de klassiske nordiske fortællinger. ”Stargate” er en julehistorie om håb, svigt og drømme, set ud fra barnets perspektiv. En julefortælling om børn og fulde folk og sandheden. 

Desuden vil der være sang og fællessang ved Odderkoret - under ledelse af dirigent Daniel Torlop Norstrøm. Herefter serveres der mjød og kommenskringler.

Et traditionsrigt og populært arrangement, der afholdes på omkring 2000 biblioteker over hele Norden denne aften.

Hent din gratis billet på odderbilletten (Åbner i nyt vindue)

Arrangementet er lavet i et samarbejde mellem Foreningen Norden og Odder Bibliotek.

Materialer