Bogklubben
Hvad laver vi i Bogklubben?
I Bogklubben taler vi om alt det, vi læser: alt fra fantasy, mysterier og spænding til venindebøger og dagbøger.
Vi taler også om, hvad en god bog er, hvordan man anmelder en bog til andre og hvad en god læseoplevelse er. Vi finder måske på at tage nogle sjove billeder af de bøger, vi kan lide, eller vi laver video med anmeldelser og booktrailers.
Børnebibliotekar Kamille Virring hjælper gerne Bogklubben med at finde bøger eller med gode idéer til ny læsning.
Vil du være med?
Bogklubben har et efterårshold og et forårshold. Bogklubben for efteråret 2019 er samlet.
Efter juleferien holder Bogklubben et åbent opstartsmøde i januar 2020. På mødet kan du høre mere om Bogklubben og du kan melde dig til. Hvis du var med i Bogklubben i efteråret, er du også velkommen til at fortsætte i foråret.
Bogklubben mødes herefter frem til sommerferien, og i august 2020 er Bogklubben igen åben for nye piger og drenge.