Fritidspas

Fritidspasordningen i Odder Kommune er for børn og unge i alderen 6-25 år (fra 0. klasse) i Odder Kommune, der ikke allerede er aktive i forening, musikskole eller lignende.

Formålet med Fritidspasordningen er, at alle børn og unge har mulighed for at indgå i inkluderende fællesskaber i fritiden. Fritidspasset skal gives, når økonomi er en barriere for barnets manglende deltagelse i fritidsaktiviteter eller hvor det skønnes at deltagelse i en fritidsaktivitet vil kunne være afgørende for barnets fysiske, psykiske eller sociale udvikling.

Fritidspasordningen indeholder vejledning til barnet/den unge, en mulighed for økonomisk hjælp til kontingent, udstyr og lejre/stævner samt kompetenceudvikling af foreningerne.

Undervisning i Den Kreative Skole er også omfattet af fritidspasordningen. Du kan læse meget mere om fritidspas på Odder Kommunes hjemmeside.