RBdigital (tidligere Zinio)

RBdigital giver dig adgang til et stort antal flotte engelsksprogede e-tidsskrifter, samt "Datatid" og "Alt om data". Læs så mange du vil.

Gå til RBdigital

RBdigital indeholder pt. 455 magasiner som er udvalgt af de danske biblioteker. Magasinerne er primært udenlandske, og de dækker et bredt emnefelt fra The Economist og Science til National Geographic til Cosmopolitan Country Living. De fleste magasiner er på engelsk, men der findes magasiner på andre sprog bl.a. også enkelte danske som "Datatid" og "Alt om data".

Du kan sidde hjemme og svirpe rundt i magasiner inden for de emner du interesserer dig for. Du skal selvfølgelig være registreret som bruger på Odder Bibliotek. 

Nyeste udgave af et magasin udkommer på RBdigital samtidig med den trykte version. Der er ikke loft på antal udlån. Du kan låne så mange du vil, og lige så længe du vil.

RBdigital hed tidligere Zinio. Hvis du tidligere har oprettet et login til Zinio, virker det nu til RBdigital.

Du kan bruge RBdigital til følgende: PC, iPad, iPhone, MAC, Android mm.

Sådan gør du:

  • Gå til RBdigital via dette link.
  • Indtast dit CPR-nummer/lånerkortnummer + Pinkode
  • For at vælge magasinet og efterfølgende læse det på PC eller en mobil enhed, skal du oprette en profil.
  • Gå i "Create new account" i øverste højre hjørne (dette skal kun gøres første gang).
  • Profilen er en mailadresse og et password. Vælg efterfølgende Odder Bibliotek. Efter login kan magasinet læses direkte på skærmen. 
  • Samme login skal bruges hvis du også vil læse eller downloade de valgte magasiner til en mobil enhed.
  • Find det magasin du gerne vil læse og gå til checkout.

Sådan læser du dine magasiner offline via mobile enheder:

  • RBdigital fungerer på en lang række mobile devices ved at downloade en gratis app "RBdigital" fra App Store til iPad/iPhone og Google Play til Android.
  • Det er den tidligere oprettede profil, som bruges som login til disse apps (email + password). 
  •  Man skal være online mens tidsskrifterne hentes, men efterfølgende kan de læses offline.

Materialer