Hvad nu hvis Jules Vernes eventyr slet ikke er slut?

I "Datter af Dybet" af Rick Riordan genopstår Jules Vernes univers fra "En verdensomsejling under havet" og "Den hemmelighedsfulde ø" med Ana Dakkar i hovedrollen, som tip-tip-tip-oldebarn af Kaptajn Nemo.

Nemo var gal og genial, og Ana bliver efter en katastrofe nødt til at lære at håndtere hans uovertrufne opfindelser sammen med sine skolekammerater i en kamp mod tiden og alt for velkendte fjender.

Rick Riordan forstår som altid at gøre de gamle historier fængslende og vedkommende for læsere i alle aldre. En stor anbefaling af både denne bog og af hele hans forfatterskab.

af Trine, børnebibliotekar

Forside til Datter af dybet af Rick Riordan
Datter af dybet af Rick Riordan
11.04.22