Skumringstime
Skumringstime

Vi skal læse højt for børn

Tallene i en undersøgelse, der er lavet for Danmarks Biblioteksforening, viser, at højtlæsningen sætter frugtbare spor i børns lyst til at læse igennem hele deres liv.

Jo mere vi læser for vores børn, jo mere påvirker vi deres lyst og motivation for selv at læse. Det er derfor nogle meget vigtige grundsten, vi lægger, når vi læser højt for børnene. Undersøgelsen viser også, at højtlæsning sætter gang i en positiv spiral. Børn der har fået bøger læst op af sine forældre er tilbøjelige til også at læse højt, når de selv bliver forældre en dag. Vi ved også, at der sammen med lysten til at læse følger en meget positiv indflydelse på barnets læring. Man lærer simpelthen noget, når man læser.

Allerede i dag kan biblioteket inspirere og anbefale gode højtlæsningsbøger, når forældre eller børnehaven er løbet tør for gode ideer. Men ønsker vi en mere gennemgribende indsats på området, skal vi samarbejde om det. Her tænker jeg særligt på forældre, børneinstitutioner, skoler og biblioteker. Sammen kan vi med en fælles indsats sikre, at læsningen er i fokus fra spæd til ung og i skoletiden såvel som i fritiden.

Pernille og Kamille, to af vores dygtige biblioteksformidlere i børnebiblioteket, har lavet denne liste med forslag til højtløsning.


For 3-5 år

  • Lasse-Leif-serien af Mette Finderup
  • Prinsesse Puttenutte af Hannele Lampela
  • Historien om den kæmpestore pære af Jakob Martin Strid 
  • Bare kald mig Tofte af Thomas Buttenschøn
  • Hotel Boris af Ryan T. Higgins

For 6-8 år

  • Tonje Glimmerdal af Maria Parr
  • Mirja-serien af Gunvor Ganer Krejberg
  • Krabaterne i Kongelunden af Christine Skou
  • Sigurd fortæller Danmarkshistorie af Sigurd Barreth
  • Gummi Tarzan og andre gode historier af Ole Lund Kirkegaard

For 9+ år

  • Pigerne fra Nordsletten af Line Kyed Knudsen
  • De 5-serien af Enid Blyton
  • Ternet Ninja af Anders Matthesen
  • Nøglen til Rondo af Emily Rodda
  • Gamerz-serien af Kasper Hoff

 

Materialer