Væg beklædt med gamle bøger
Væg beklædt med gamle bøger

100 år og stadig frisk

05.03.20
Den lov som bibliotekerne refererer til hedder Biblioteksloven, og den er netop rundet sin 100 års fødselsdag. Biblioteksloven eller Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed, som den i virkeligheden hedder, blev vedtaget den 5. marts 1920, og den fik stor betydning for bibliotekerne udvikling og deres betydning for samfundet i dag.

af Biblioteksleder Allan Krogh Paludan Malver

De sidste par år har der været en del diskussion om at ændre biblioteksloven. Det har i virkeligheden været en både god og sund diskussion. Den har i nogle tilfælde været lidt for unuanceret, når den kun har handlet om at bibliotekernes udlån på fysiske bøger er faldet. Brug af digitale bøger og online lydbøger er jo samtidig steget, og der er en stor vækst i besøgstallene på landets biblioteker.

Besøgstallet på Odder Bibliotek er for eksempel stigende, og det seneste år har biblioteket øget besøget med mere end 20%. Odder Bibliotek har mere end 10.000 besøg hver måned, og det ser det ud til at det lokale besøgstal stiger yderligere i år.

Det betyder ikke, at det ikke er vigtigt at tale om udlånstal eller bøger, men det er måske endnu mere relevant at tale om formidling af litteratur, kritisk informationssøgning, læsning og læselyst. En af de ting der har været under heftig forandring i vores samfund er jo netop vores medievaner og dermed også vores kultur. Her har massemedier, digitale- og sociale medier skabt nye muligheder og nye udfordringer.

Da Biblioteksloven blev vedtaget for 100 år siden, var det med det formål at sikre en offentlig funderet institution, der kunne bidrage med at "udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning". Det formål er fasthold uanset bogens popularitet. I dag er denne passus omformuleret til ”Folkebibliotekets formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet”. Det er også herigennem at folkebibliotekerne har forpligtet sig på at sikre fri og lige adgang til litteratur, kultur og information. Tilgængelighed for alle er derfor en værdi, som er vigtig for biblioteket, og som vi er stolte af at have som afsæt.

Pernille Bendixen, der er kulturordfører for Dansk Folkeparti, skriver den 5. marts på DR Nyheder at bøger jo kan købes på nettet, så derfor er der ikke brug for bibliotekerne, som de var i gamle dage. Klik her for at læse artiklen "DF vil ændre biblioteksloven: Vigtigere med samlingssted end bøger" (Åbner i nyt billede). Hun fortæller, at hun ikke oplever, at hendes egne børn og deres kammerater, nogensinde læser bøger. Men det skal de så nok i gang med, tænker jeg. Vi skal jo lige præcis ikke bare accepterer at vores børn og unge ikke kender til litteraturen, og netop derfor har biblioteket en vigtig opgave. Den skal løses i samarbejde med daginstitutioner, skoler og forældre. Biblioteket samarbejder ofte med skolerne om at udvikle og understøtte aktiviteter til undervisningen, der også kan medvirke til mere varierede skoledage.

Men jeg synes, at kulturordføreren har ret, når hun udtaler, at det tydeligere burde fremgå at biblioteket også har en rolle som ”lokalsamfundets samlingspunkt”. Norge fik ny bibliotekslov i 2014, og her hedder det at ”Folkebibliotekerne skal være et uafhængigt mødested og arena for offentlig samtale og debat.” Den fornyelse kunne jeg også godt tænke mig blev indført i den danske bibliotekslov.

Biblioteksloven er som udgangspunkt 100 år gammel og på den tid har biblioteket ændret sig i takt med at samfundet har udviklet sig. Og selvfølgelig skal folkebiblioteket ændre sig, for at være tidsvarende og aktuel med samtiden.

Gæsteklummen har været bragt i Odder Avis.