To der dyrker parkour
Læse-akrobater

LÆSE-AKROBATERNE

17.10.22
Spring hovedkulds ind i en historie, hold fokus og lad dig rive med! I begyndelsen er det næsten en akrobatisk øvelse at bevæge sig rundt i en fortælling med sin frie fantasi. Det kræver lidt øvelse og det er sjovest, når man er sammen om det.

Her på biblioteket starter vi nu en ny inspirationsgruppe kaldet LÆSE-AKROBATERNE. Den er for mellemtrins-læsere fra 4.-6. klasse, der er nysgerrige på at høre om gode bøger fra andre børn. Vi mødes om eftermiddagen fem tirsdage i træk fra 15.november – 13. december kl. 15-16 i de hyggelige rammer på Odder Bibliotek. Det er gratis at deltage.

KLIK HER for at tilmelde dig til den kommende tirsdags ”LÆSE-AKROBATER” (Åbner i nyt vindue)

Projektleder Karin Grand præsenterer nye fede titler og to LÆSE-AKROBATER vil hver gang fortælle om en spændende bog, de er i gang med at læse. Alle genrer er på bordet - også tegneserier!

I december får vi desuden besøg af en hemmelig gæst, en børnebogsforfatter, der vil fortælle om sin skriveproces. Det kan I glæde jer til!

Hvem er læseakrobaterne egentlig?
LÆSEAKROBATERNE er en dedikeret gruppe på 30 børn, der har meldt sig som frivillige til projektet ”Fortællekits”. De elsker at læse og har en smittende læse- og fortælleglæde, der garanteret vil inspirere de læsere, der ikke helt har fundet gejsten endnu.

Klik her og læs mere om Fortællekits (Åbner i nyt vindue).

I gruppen inviteres LÆSE-AKROBATERNE derudover til at få medindflydelse på ”Fortællekits” projektet, der foregår i samarbejde med kommunens skoler.

Som akrobater, der bevæger sig på det yderste af tåspidserne for at begejstre sit publikum, strækker vi os ud, tager chancer og går på opdagelse i nye temaer og historier.

En god læseoplevelse kan være meget sanselig. Som at svinge sig i en trapez eller lave parkour på gaden. Spænding og forventning er for både børn og voksne et vigtigt element i læsningen. I kombination med den ro det giver, når man fordyber sig med sin bog i en varm og rolig krog. Måske sammen med sin bedste ven eller inden, man lægger sig til at sove. 

Kom, bliv overrasket og lad din stemme blive hørt. Vi forventer, at gruppen hurtigt får vokseværk.

Hvis du endnu ikke har mødt Karin Grand på én af skolerne, men gerne vil komme og fortælle om en bog.

Klik her og skriv en email til projektleder Karin Grand