Børnebibliotekar Trine med letlæsningsbøger
Børnebibliotekar Trine med letlæsningsbøger

Skriv og bestil: Boghjælp til børn

15.03.21
Skriv til børnebibliotekarerne, så finder de alle de bedste bøger frem, der passer lige præcis til jer.

Tilbud til forældre og dagplejere:

Vi ved, at det er rigtig svært at reservere letlæsningsbøger, pegebøger i pap, billedbøger om særlige emner og andre mere specielle materialer til mindre børn hjemmefra.

Derfor har vi lavet et nyt tilbud: Børnebibliotekarerne Helle og Trine tilbyder at finde og reservere bøger og andet, der matcher jeres ønsker.

Send en mail til Helle og Trine på Helle.nielsen@odder.dk.

Skriv lidt om følgende:

  • Børnenes alder
  • Hvor mange bøger I ca. ønsker
  • Evt. hvilke emner
  • Sværhedsgrad
  • Til selvlæsning eller højtlæsning?
  • Hvilken type bøger, - vælg gerne flere forskellige (pegebøger, billedbøger, letlæsningsbøger osv.)
  • Hvilke bøger har tidligere været "et hit"?

Skriv dit eget fulde navn og eventuelt telefonnummer, men endelig IKKE dit cpr.nr.

Så finder børnebibliotekarerne alle de gode bøger frem. De reserverer dem til jer og stiller dem samlet klar til afhentning på reservationshylden Så kan I nemt og hurtigt låne dem med hjem.