Kvinde med spørgsmål
Kvinde med spørgsmål

Spørgsmål og svar om åbningen af biblioteket

07.04.21
Odder Bibliotek slår dørene yderligere op onsdag den 21. april 2021. Vi kender ikke alle detaljerne i genåbningen endnu, men vi lover løbende at informere via denne side.

1: Hvornår åbner Odder Bibliotek igen?

Biblioteket er åbent alle hverdage kl. 10-17 for afhentning af reserveret materiale og aflevering (ikke lørdag og søndag). Du har ikke mulighed for selv at lukke dig ind på biblioteket.

Onsdag den 21. april har vi fået lov at åbne yderligere op, men vi kender desværre ikke detaljerne endnu. Hold øje med denne side, som vi vil opdatere løbende.

2: Jeg har materialer, der skulle have været afleveret for længe siden – får jeg nu bøder?

Nej. Vi har sørget for, at der ikke er kommet gebyrer på i lukkeperioden. Du har nu frem til og med fredag den 9. april kl. 17 til at aflevere, kvit og frit.

3: Jeg har reserveringer, som skulle have været hentet for længe siden, - kan jeg stadig hente dem?

Nej, sidste chance for at hente gamle reserveringer var mandag den 15. marts. Bestil dem igen, hvis de stadig har interesse.

4: Kan jeg reservere noget nyt?

Ja. Det er muligt at reservere materialer fra mandag d. 8. marts - både via vores hjemmeside og app’en Biblioteket, men også via bibliotek.dk.

5: Nogle af mine reserveringer er ved at nå sidste interessedato. Hvad gør jeg?

Du skal logge dig ind på din lånerstatus via vores hjemmeside (ikke via app’en Biblioteket) 
Vælg ”Reserveringer i kø”, sæt flueben ved de ønskede materialer og tryk på ”Opdatér valgte reserveringer”.

6: Har jeg stadig den samme plads i køen til mine reserveringer, som før biblioteket lukkede?

Ja, du står stadig på den samme plads i køen.

7: Jeg vil gerne forny mine lånte materialer. Kan jeg det?

Ja, du kan forny dine lån i det omfang, det kan lade sig gøre, enten via app’en Biblioteket eller via hjemmesiden. Du kan som altid først forny 7 dage før materialet skal afleveres. 

8: Kan jeg komme ind på biblioteket og få hjælp til at bestille bøger?

Nej. Der er ikke mulighed for personlig betjening. Skriv i stedet til os på voksenbiblioteket@odder.dk eller ring til os på telefon: 87 80 35 50 alle hverdage fra kl. 10-17.

9: Kan jeg selv gå rundt på biblioteket og finde bøger på hylderne?

Nej. Det er desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt.

10: Kan jeg bruge PC’ere, kopimaskinen og printe?

Nej. Biblioteket er kun åbent for udlån af reserveringer og aflevering af materialer. 

11: Kan jeg sidde og læse aviser og blade på biblioteket?

Nej. Ophold på biblioteket er ikke muligt.

12. Er Børnebiblioteket åbent?

Nej. Ophold på biblioteket er ikke muligt.

Hvis du synes det er svært at bestille letlæsningsbøger, pegebøger, billedbøger om et bestemt emne til dine børn eller dagplejebørn, så skriv til børnebibliotekarerne, så hjælper de dig med at finde materialer.
Klik her og læs og børnebibliotekarernes Boghjælp til børn (Åbner i nyt vindue).

13. Må jeg tage hele familien med ind på biblioteket?

Nej, vi opfordrer til, at du kommer alene for at afhente/aflevere dine materialer. Der må være 2 besøgende på biblioteket ad gangen.

14: Jeg har glemt min pinkode. Hvad gør jeg?

Du går ind på vores hjemmeside og logger dig på med din NemId. Vælg ”Brugerprofil”. Her kan du selv vælge en ny pinkode på 4 cifre.

15: Jeg har flere spørgsmål. Kan jeg ringe til jer?

Ja, du kan ringe til os alle hverdage mellem kl. 10-17 på telefon: 87 80 35 50. 
Vi svarer på alle spørgsmål og hjælper med at bestille materialer.
Du kan også skrive til os på: voksenbiblioteket@odder.dk. Vi svarer, så hurtigt vi kan.