Forfatter Maren Uthaug
Maren Uthaug
Litteratur

Forfatteraften med Maren Uthaug

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Entré voksen: 125 kr.
Entré ung under 25 år: 75 kr.
Sted
Odder Gymnasium
Østermarksvej 25,
8300 Odder
Er du klar til den sidste procent?

Glæd dig til en underholdende, tankevækkende og helt særlig aften med Maren Uthaug, når hun fortæller om sit vilde og fascinerende univers i den populære procenttrilogi.

Den 24. september udkommer ’1%’, det sidste bind i trilogien, der begyndte med bestsellerne ’11%’ og ’88%’.

Uthaug vil fortælle om tankerne bag den spekulative verden, hun har skabt – et matriarkalsk samfund hvor fritgående mænd er elimineret, kvindelige orgasmer betragtes som mentalhygiejne, og alt der forbindes med mænd er både uhyggeligt og ulækkert.

Maren Uthaug er kendt for at udfordre vores forestillinger om køn, magt, kærlighed og samfund – altid med både humor, alvor og masser at tænke over.

Maren Uthaug modtog De Gyldne Laurbær for ’11%’, og blev kåret til Årets Roman ved Mofibo Awards to år i træk for henholdsvis ’11%’ og ’88%’. Bøgerne har desuden skabt både overraskende overskrifter, heftige reaktioner og lange køer til signeringer. Som Information skrev om ’11%’: ”Litteratur bliver ikke meget vildere.”

Så kom med til en aften med spænding, refleksion, humor og god underholdning – og bliv klogere på Maren Uthaugs verden.

Logo for Odder Debatforum