For børn

Læsehest diplom - Fejre en læserekord

Har dit barn læst 10 bøger selv? eller måske 100? og vil I gerne gøre lidt ud af det og fejre deres læsning? Så kan I skrive til os og så laver vi et diplom til dit barn.

Af Amalie Fahnøe Worch

For nogle børn kan det at læse være en kedelig opgave og lidt en kamp at komme igennem. Nogle kan motiveres af et læsemål og andre af en præmie. Men hvorfor ikke fejre deres helt egen læserekord? Det vil vi på Odder Bibliotek i hvert fald gerne, og derfor har vi udviklet et Læsehest diplom, hvor man kan skrive barnets navn og hvor mange bøger de har læst. Intet er for småt og intet er for stort. Så om der er blevet læst 10, 25 eller 300 bøger, så fortjener det et diplom.

Det er muligt at printe et diplom selv herfra siden, ellers skriv til Helle eller Amalie, så får de lavet et til jer og aftaler afhentning af diplom for jer og jeres barn. 

Print dit eget diplom