Morgengry - Nordisk Litteraturuge
For børn

Morgengry - højtlæsning for de små

Tid
09:00 - 09:45
Sted
Odder Bibliotek
Mejerivej 14,
8300 Odder

Traditionen tro byder vi byens børn på hyggelig morgengry-højtlæsning for at markere den Nordiske Litteraturuge, hvor den samme bog, læses højt på samme tid rundt omkring i de Nordiske lande. Temaet for dette års Litteraturuge er Demokrati i Norden.

I år læses den danske børnebog Hvem bestemmer noget?  skrevet af Jesper Wung-Sung og illustreret af svensk-finske Jenny Lucander.

Billedbogen handler om en nysgerrig dreng og hans far, der på en tur til stranden sidder og kigger ud over havet. Barnet tænker på, hvem der egentlig bestemmer, hvor mange bølger, der er i havet, eller hvornår solen står op. Hvad bestemmer han egentlig selv? Drengen forstår, at det egentlig kun er meget lidt både han og faren selv bestemmer over, men at det er vigtigt at huske på friheden til, blandt mange smage, at kunne vælge chokoladeis, og muligheden for at lukke øjnene, og lytte til havet i fred og ro.

Vi byder på morgenbolle og et glas mælk. 

Alder: 3-6 år
Varighed: ca. 45 minutter

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Det er kun børn, der skal have billet. 

Billetter frigives mandag 26. oktober kl. 10:00 på Odderbilletten.dk og bibliotekets hjemmeside.