Forfatteraften: Hanne Marie Houkjær
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Voksne: 75 DKK
- Sted
-
Odder Bibliotek
Mejerivej 14,
8300 Odder
Bibliotek
Odder BibliotekVores lokale forfatter, Hanne Marie Houkjær, som mange af jer kender fra romanen "Lysninger" (udkom 2024), er aktuel med endnu en gribende og tankevækkende roman , "Kerstins hus".
Vi er glade for at Hanne Marie Houkjær har sagt ja til at komme på biblioteket og tale om sin nye roman i samtale med bibliotekar Tina Daugaard.
I romanen "Kerstins hus" møder vi Klara, der har sagt sin lovende forskerstilling op. En sommeraften kører hun langt op gennem Sverige og lukker sig ind i sin mormors hus, som hun netop har arvet. Langsomt nærmer hun sig de mennesker som bor i det lille samfund. En dag ved søen, hvor hun hører isen bryde, møder hun eneboeren Ditlev og aner de kræfter der også brydes i et menneske. "Kerstins hus" er en gribende og tankevækkende fortælling om langsomt at spore sig ind på fortiden og familiens hemmeligheder, om komplicerede og uafklarede forhold mellem mødre og døtre og om det der forbinder os, både med hinanden, med dem som var før os, og med naturen.
Vi ser frem til at se jer til en spændende samtale om alle de tematikker, der udfoldes i romanen.