Fyrfadslys
For voksne

Skumringstime

Tid
19:00 - 21:00
Sted
Odder Bibliotek
Mejerivej 14,
8300 Odder
På mere end 2000 biblioteker og andre institutioner i Norden og Baltikum samles tusindvis af tilhørere i skumringstimen kl. 19.00 for at lytte til en nordisk fortælling.

Måske kan vi sætte verdensrekord i højtlæsning, når vi på nøjagtig samme tidspunkt samles og lytter til nordisk litteratur.

Årets højtlæsningsbog er ”De vil drukne i deres mødres tårer” (2018) af Johannes Anyuru.

Johannes Anyuru er en af de vigtigste svenske forfattere i nyere tid, og han modtog den fornemme Augustpris for netop denne roman, der handler om tre militante muslimer, der angriber en boghandel i Göteborg.

To år efter terrorhandlingen sidder pigen Annika indespærret på den retspsykiatriske anstalt Tundra. En forfatter besøger hende og hun fortæller ham, at hun kommer fra en anden tid, en fascistisk fremtid med et splittet Sverige.

Oplæsning ved kunstner Ole Grøn.

Desuden vil der være sang og fællessang ved Odderkoret under ledelse af Thomas Christiansen.

Herefter serveres mjød og kommenskringler.

Ingen tilmelding – mød bare op!

Arrangementet er lavet i et samarbejde mellem Foreningen Norden og Odder Bibliotek.

Kunstner Ole Grøn
Kunstner Ole Grøn