Videnskabens kvindelige pionerer

Den 8. marts fejrer vi kvinder over hele verden. Her kan du læse mere om tre danske videnskabskvinder, der har forandret verden med deres forskning.

Af biblioteket

Tags

Anbefaling
Grafik af kvindelig forsker med sprøjte og beskyttelsesbriller

Marie Hammer, Elise Sørensen eller Inge Lehmann? Siger de navne dig noget? Hvis ikke, så har du noget til gode at fordybe dig i. Det er nemlig navnene på tre af de vigtigste danske videnskabskvinder.

Historisk set har mændene taget spotlyset og hæderen for deres videnskabelige opdagelser og fremskridt, men i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag sætter vi fokus på videnskabens kvindelige superhelte. Blandt de mest betydningsfulde finder man hele tre danskere: Marie Hammer, Elise Sørensen og Inge Lehmann.

Marie Hammer - midernes mor

Marie Hammer blev kaldt ”Midernes Mor” og var zoolog og dr.phil. med speciale i mosmider. Hendes forskning i de mikroskopiske dyr endte med at bekræfte Alfred Wegeners kontinentaldriftteori.

Kontinentaldriftteorien er teorien om, at kontinenterne flytter sig, og at alle verdens kontinenter oprindeligt har hængt sammen i ét kæmpe kontinent – Pangea – for siden at drive fra hinanden.

Inge Lehmann - seismolog ved et tilfælde

Inge Lehmann var uddannet matematiker, men et job med at analysere jordskælvsdata førte hende ind i seismologi, og her gjorde hun en banebrydende opdagelse.

Lehmann fremsatte i 1936 en teori, hvor hun argumenterede for, at Jorden har en fast indre kerne inden i den smeltede ydre kerne. En teori, som først blev bekræftet 25 år senere, og som førte til, at Inge Lehmann blev æresdoktor ved både Københavns Universitet og Columbia University.

Elise Sørensen - kvinden bag stomi-posen

Elise Sørensens opdagelse er af mere lavpraktisk karakter, men ikke mindre betydningsfuld. Elise Sørensen fandt på kolostomiløsningen – altså stomiposen, som gør, at mennesker med stomi kan leve et normalt liv.

Sørensen var dansk sygeplejerske og arbejdede ved Ordrup-Skovshoved Sygekasse fra 1935 til 1957. Her mødte hun mange patienter med tarmproblemer. Disse mennesker var ofte meget hæmmet af, at løsningen på deres problemer primært var primitive hjælpemidler, der medførte både lugt- og lydgener.