Få inspiration til din sommerferielæsning
For voksne

Rosé og romaner

Tid
18:30 - 20:30
Pris
Adgang (1 person) inkl. rosé og tapas: 125 DKK
Adgang (1 person) inkl. rosé: 25 DKK
Sted
Odder Bibliotek
Mejerivej 14 8300 Odder
Inspiration til sommerlæsning

Har du styr på, hvilke bøger, du skal læse i din ferie i år? 

Hvis du mangler gode idéer, så  kom og vær med, når biblioteket inviterer til hyggelig inspirations-aften, hvor bibliotekarerne serverer deres personlige favoritter og bedste bud på den perfekte sommerferie-læsning. 

De anbefalede romaner er en god blanding af udgivelser fra ”alle tider” – og kan principielt være skrevet for 50 eller 100 år siden eller sidste måned. Fælles er blot, at det alle er romaner, der er lige til at tage med i hængekøjen, på stranden eller i kufferten. Der vil være en god blanding af sommerlette romaner, gamle klassikere og romaner, der kræver lidt mere tid til fordybelse – og alt muligt derimellem!

Udover en masse god læse-inspiration, inkluderer standard-billetten et glas kølig rosévin*. 
Derudover er det muligt at tilkøbe en lækker tapas-anretning fra Lones Tapas, som kan nydes undervejs. 

Vi glæder os til at inspirere jer til gode læseoplevelser i ferien! 

Der er begrænset antal pladser til arrangementet, så vent ikke for længe med at købe billet.

BEMÆRK: Der er to slags billetter. Ønsker du billet inkl. tapas, er sidste frist for bestilling tirsdag 27.maj kl.12.00.  Øvrige billetter kan købes så længe der er pladser. 

*alkoholfrit alternativ findes naturligvis også. 

Tapas-anretning fra Lones Tapas