Bogen kommer

Har du svært ved at komme på biblioteket?

Har du ikke mulighed for at komme på biblioteket på grund af svigtende helbred? Eller kender du nogen, der ikke har mulighed for selv at komme på Biblioteket?

Vi har et godt tilbud ! Biblioteket kan levere bøger, lydbøger, musik, film, bøger med stor skrift og andre materialer direkte til døren.

Den første mandag i måneden pakker bibliotekets personale materialer til de enkelte borgere, der er tilmeldt Bogen-kommer-ordningen. Vi pakker ud fra de ønsker, du måtte have.

Et korps af frivillige Bogvenner bringer derefter bøgerne ud og tager de læste bøger med retur.

Ring til bibliotekar Helle Tolstrup på tlf. 87 80 35 50 og hør nærmere om Bogen kommer.